København: Marker den Internationale Solidaritetsdag med Politiske Fanger!


Author: socialistiskrevolution
Categories: Uncategorized
Description: Vi har modtaget information om at Antiimperialistisk Kollektiv i København vil markere den 18. marts – Internationale Solidaritetsdag med Politiske Fanger – i Folkets Café. Kammeraterne…
Modified Time: 2024-03-14T18:05:14+00:00
Published Time: 2024-03-15T02:01:32+08:00
Type: article
Images: 000000.png?w=1024

Vi har modtaget information om at Antiimperialistisk Kollektiv i København vil markere den 18. marts – Internationale Solidaritetsdag med Politiske Fanger – i Folkets Café. Kammeraterne skriver følgelig om begivenheden:

Kom til antiimperialistisk mandag aften i Folkets Café. Her markerer vi den 18. marts som er den Internationale Solidaritetsdag med Politiske Fanger. Kom og marker dagen med os og vis din solidaritet med revolutionære kæmpere og fanger i hele verden, som dem i Palæstina og Folkekrigene i Peru, Tyrkiet, Indien og Filippinerne. I år vil vi gerne særligt fremhæve Georges Ibrahim Abdallahs kamp samt en kamp, der ikke går særlig belyst i Danmark endnu: nemlig kampen imod imperialistiske megaprojekter i Mexico såsom den Interoceanske Korridor (CIIT), der ødelægger lokalsamfund og fattigbønder og indfødtes liv i profittens navn. Den gamle mexicanske stat, i ledtog med lokale reaktionære godsejeres dødspatruljer, terroriserer folket i delstaten Oaxaca i Mexico. Mange kæmper for at forsvarre folkets rettigheder såsom Corriente del Pueblo – Sol Rojo og andre folkets kæmpere og mange har ofret deres liv og frihed for sagen.

Dr. Ernesto Sernas Garcia, en folkelig advokat, har været forsvundet af den mexicanske stat i op til flere år nu, fordi han aktivt har kæmpet for og fået mange folkets kæmpere frifundet i retssager. Hans forsvinden er derfor uden tvivl politisk motiveret, fordi hans arbejde direkte udfordrer imperialisternes og den mexicanske reaktions interesser.

Kom og få en snak, en billig kop kaffe eller te, og lær om den politiske situation og kampen imod imperialismen i Mexico og resten af verden, samt kampagnen for Dr. Ernesto Sernas Garcia.

Frihed til alle politiske fanger!

Læs også:

Source: https://socialistiskrevolution.wordpress.com/2024/03/14/kobenhavn-marker-den-internationale-solidaritetsdag-med-politiske-fanger/